Langå Kommune kan blive delt i to

Foto: Google Maps

Et flertal blandt politikerne i Langå Kommune er villige til at lade den sydlige del af kommunen gå sine egne veje.

Langå Kommune kan meget vel blive delt i to, når den kommende kommunalreform bliver ført ud i livet.

I sidste uge besluttede er flertal i byrådet, at Langå Kommune skal lægges sammen med Randers i en ny kronjysk storkommune.

Sammenlægningen med Randers mødte imidlertid voldsom kritik fra en borger- gruppe i den sydlige del af Langå Kommune. Borgergruppen foretrækker i stedet en fusion med Hadsten, Hinnerup og Hammel.

Blandt byrådspolitikerne i Langå er der imidlertid opbakning til borgergruppens forslag. TV 2 / ØSTJYLLAND har i dag talt med 15 af de 17 politikere i byrådet. Blandt dem er et lille flertal på otte polikere åbne over for, at den sydlige del af kommunen går sine egne veje, hvis beboerne ønsker det.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig