Lang ventetid på sex-hjælp

Mennesker med alvorlige sexologiske problemer må vente mere end et år, før de kan få hjælp på Jysk Sexologisk Klinik på Regionshospitalet i Randers

Der nu over et år ventetid for folk, der vil behandles på Jysk Sexologisk Klinik i Randers, fortæller Metroxpress.

- Det er for eksempel kvinder med manglende sexlyst eller fysiske smerter ved samleje. Det kan også være mænd med rejsningsproblemer, siger specialist i klinisk sexologi
Inge-Lise Bielecki fra klinikken, der er en del af Regionshospitalet i Randers.

Den lange ventetid på hjælp til sexlivet går ud over familien, mener generalsekretær Bjarne B. Christiansen fra Sex og Samfund.

- Der er slet ikke nok hjælp at hente i forhold til den stigende efterspørgsel, vi oplever. Det er alvorligt, når sexlivet skranter. For mange ender det med en skilsmisse, siger han til avisen.