Efter lang ventetid: Nu kommer sneen for alvor
Det bliver hvidt i Østjylland stort set fra ende til anden, lover DMI
Sneen falder de fleste steder i Østjylland i øjeblikket.
Det tog nogle timer for sneen at komme i gang, men nu falder det lystigt, og det vil det fortsætte med indtil i nat.
Læs også
- Mellem Aarhus og Horsens vil der komme en del sne. Der vil også komme sne mere nordligt omkring Randers, men nok ikke i samme omfang, siger vagthavende meteorolog hos DMI Henning Gisselø til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Du kan forvente, at snefaldet fortsætter, og selv om det ikke bliver liggende det hele, skal det nok blive et hvidt landskab.
- Det er stadig for varmt, og det er ganske typisk i den her situation, at der kommer noget sne, men så meget varme, at det ikke er rigtig køligt. Men det bliver koldere og koldere, og der kommer mere og mere nedbør i løbet af aftenen og natten, så det skal nok blive hvidt, siger Henning Gisselø.
Han fortæller, at der i området mellem Aarhus og Horsens godt kan falde op til ti centimeter sne, og at det sandsynligvis har tænkt sig at blive liggende.
- Det bliver frostvejr i morgen, så der er der nok ikke meget, der forsvinder. Så jeg vil tro, at der bliver god mulighed for en kælketur, siger Henning Gisselø.
Så meget sne få du
— DMI (@dmidk) 23. februar 2017
Vi har skåret det i 3 timers intervaller fra kl 15 til i morgen kl 09 for dighttps://t.co/hC7tpzpHDd pic.twitter.com/aaBDANLCOK
Snevejret vil - uanset hvor kraftigt det ender med at blive - med garanti få konsekvenser for den kollektive trafik fredag morgen.
Læs også
Banedanmark har besluttet at reducere antallet af tog på de danske skinner fra tidligt fredag morgen til klokken cirka 10.
Det sker for at forebygge et større trafikalt kaos og for at gøre det muligt for passagererne at afsøge alternativer.