Lang kø på E45
15 kilometer lang bilkø efter trafikuheld
Det kan være en god idé at undgå Motorvej E45 fredag eftermiddag.
Flere steder på strækningen fra Aarhus Nord og længere mod syd er der så lange bilkøer, at trafikanterne risikerer at blive forsinket med op til fem kvarter.
Særligt slemt er det ifølge Østjyllands Politi i det nordgående spor syd for afkørslen ved Aarhus Nord. Her er der en 15 kilometer lang kø, der strækker sig til Hørning.
Se: Lyssignal skaber trafikaos
- Det er sket et trafikuheld derude, og derfor er der kø. Nogle af de implicerede har fået lidt knubs, men ingen personer er kommet alvorligt til skade, siger politiets vagtchef til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Også i det modsatte spor - altså mod syd - er der opstået kø på motorvejen. Køen er dog mindre end i den nordgående retning.