Landsret sender voldsmistænkte bag tremmer
Først i anden omgang lykkedes det for politiet at få puttet to mistænkte voldsmænd bag tremmer i sag om vold på Samsø.
De to er sigtet for at have sparket og slået en 24-årig mand, der i fredags lagde sig til at sove på mændenes båd på Samsø.
De to mænd på henholdsvis 56 og 51 år blev anholdt kort efter, men løsladt af byretten. Ifølge politiinspektør Ole Madsen fra Østjyllands Politi har landsretten besluttet, at der er tilstrækkeligt grundlag for at fængsle de to - den ene til den 30/7-2007 og den anden til den 06/8-20007.
De 2 blev anholdt i går sidst på eftermiddagen og er indsat i arresten under den videre efterforskning.
Den unge mand har det efter omstændighederne godt og er i bedring.
http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=15107" target="_blank">Læs også: Grov vold på Samsø /20/7-2007)