Landshold får base i Århus
Det danske herre-landshold i basketball får fremover base i Århus.
2. jun 2006, kl. 08:44
Mere end 30 dage gammel
Det danske landshold i basketball får fremover base i Århus.
Holdet har for første gang kvalificeret sig til at spille med i A-divisionen, men forbundet har haft svært ved at skaffe de penge, der var brug for.
Det lykkedes dog i kraft af hjælp fra især indkøbscentret Bruuns Galleri i Århus, og det er årsagen, at alle landskampe fremover spilles i NRGi Arena i den østjyske by.
Samtlige landsholdets træningssamlinger kommer også fremover til at foregå i Århus. /ritzau/