Landsbyer med liv

Fire østjyske landsbyer kæmper om pris

TV 2 | ØSTJYLLAND bringer nu en serie om landsbyer med udvikling, liv og fremtid.

I mange år har små østjyske samfund kæmpet mod risikoen for at lide landsbydøden. Men i flere landsbyer arbejder ildsjæle på at udvikle de små samfund til steder, hvor det er attraktivt at bo.

De mest dynamiske landsbysamfund kæmper i øjeblikket om Region Midtjyllands "Landsbyprisen". Prisen skal sætte fokus på landsbysamfund, der formår at holde sig levende og viser nye veje til udvikling.

Fire østjyske kandidater

Fire østjyske landsbyer er i år kandidater til prisen: Alken i Skanderborg Kommune, Hou i Odder Kommune, Nørager i Norddjurs Kommune og Serridslev i Horsens Kommune.

De spændende initiativer, som borgerne i de fire kommuner har taget, rummer inspiration til alle små samfund i Østjylland. Derfor bringer TV 2 | ØSTJYLLAND fra søndag den 17. til onsdag den 20. februar et portræt af hver de fire landsbyer med fokus på de initiativer, der skaber udvikling og livskvalitet.

Samtidig efterlyser vi eksempler på initiativer fra alle østjyske landsbyer på initiativer, der gør landsbyerne til et bedre sted at leve. Send et tip på redaktion@tv2oj.dk.

Tip os

Kender du til et initiativ, der har været med til at gøre en østjysk landsby et bedre sted at leve?

Send et tip på redaktion@tv2oj.dk


Læs mere om de fire østjyske landsbyer:

Nørager

Serridslev

Hou

Alken