Landsby til kamp mod golfbane

Beboere i den lille by Haar i Favrskov Kommune kan se frem til af få en ny golfbane som nærmeste nabo. Flere kæmper dog imod.

Blandt politikerne i Favrskov Kommune er der opbakning til golf-projektet, der blandt andet skal skaffe flere arbejdspladser til byen, men en række borgere er ikke begejstrede.

Byggeriet er et led i en større plan, der skal gøre Favrskov Kommune til et attraktivt sted for turister.

- Vi er overbeviste om, at det vil skade naturen. Vi kan lide vores natur, som den er, og vi mener ikke, at en græsplæne er natur, fortæller en af de lokale beboere, Claus Esbensen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i mandagens nyhedsudsendelse klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.