Landsby med skoledrømme
Arbejder for at gøre drømmen til virkelighed
I den lille by Hylke ved Skanderborg drømmer borgerne om en ny og større skole.
Skanderborg Kommune mener, de kan klare sig med en udbygning af den gamle skole, men det vil forældrene ikke nøjes med, så de vil både betale og bygge en ny skole i byen.
4,5 millioner kroner har Skanderborg Kommune sat af til projektet i 2015, men da en ny skole ventes at koste et tocifret millionbeløb, så vil beboerne i Hylke selv samle resten af pengene ind.
Se: Landsby tager sagen i egen hånd
- Vi er udmærket godt klar over, at budgetterne er begrænsede, og vi er jo dem der skal bruge det, så selvfølgelig er vi også de første til at bidrage, siger Henrik Müller, der er formand for Hylke Skoles Støtteforening til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Borgerne i Hylke har foreløbigt samlet 70.000 kroner ind, men er kun lige begyndt.
Se mere i indslaget øverst i artiklen.