Landsby mangler mobildækning: Kan ikke engang ringe 112

Astrid Kjær fra Javngyde står her i midten med Energi-, Forsynings- og Klimaministeren Lars Christian Lilleholt til venstre og byrådsmedlem Birte M. Andersen til højre. Foto: Privatfoto

Landsbyen Javngyde ved Ry har i årevis kæmpet for at få mobildækning men uden held. Mandag fik de måske langt om længe hul igennem til politikerne

En borger får hjerteflimmer, og ambulancefolkene må køre op på en bakketop for at kunne ringe til hospitalet i Skejby. En kvinde får skåret en pulsåre over, og lokale må lægge en forbinding på, mens en anden løber over for at låne en fastnettelefon hos naboen. Og vagtlægerne har en chauffør holdende tre kilometer fra landsbyen for at kunne modtage nødopkald fra patienter.

Læs også Lægger lokkemad ud til teleselskaber for at sikre mobildækning

Sådan er virkeligheden for borgerne i landsbyen Javngyde ved Ry. Eksemplerne er mange, fordi landsbyen ligger nede i et hul mellem høje bakker og høje træer og derfor ingen mobildækning har. 

For ældre mennesker er der en tryghed i at have mobilen med sig, hvis man skulle falde og slå sig.

Birte M. Andersen, byrådsmedlem, Skanderborg Kommune

- Der er rigtig meget, der kan gå galt, siger Astrid Kjær, der bor i Javngyde, til TV2 ØSTJYLLAND.

Helt tilbage i 2011 begyndte hun første gang at råbe op om den manglende mobildækning i Javngyde. Men da der i lang tid ikke skete noget, var hun egentlig stoppet med at kæmpe. 

Skal vi passe børnene, mens du er til valg-debat? Tilmeld dig TV2 ØSTJYLLANDs børnevenlige debatmøde om Skanderborg Kommune tirsdag d. 14. november her.

- Det er klart, at på et eller andet tidspunkt opgiver man. Derfor skal vi have rettet opmærksomhed på det her område, siger Birte M. Andersen (V), der er byrådsmedlem i Skanderborg Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

Ministeren til kaffe hos Astrid

Birte M. Andersen var mandag mødt op hos Astrid Kjær i Javngyde sammen med Energi-, Forsynings- og Klimaministeren Lars Christian Lilleholt, der er ansvarlig på området. 

Besøget hos Astrid Kjær gjorde stort indtryk på ministeren. 

- Mobiltelefonen er så vigtigt et omdrejningspunkt i vores tilværelse. Derfor er forholdene i Javngyde uacceptable, siger Lars Christian Lilleholt til TV2 ØSTJYLLAND. 

Astrid Kjær havde besøg af Energi-, Forsynings- og Klimaministeren Lars Christian Lilleholt, byrådsmedlem Birte M. Andersen samt borgere fra Javngyde, der oplever problemer med manglende mobildækning.  Foto: Privatfoto

På Christiansborg står lige nu overfor forhandlingerne om et nyt teleforlig, hvor der blandt andet vil være fokus på at sikre mobildækning flere steder i landet. 

- Man skal være forsigtig med at garantere noget, men jeg kan love, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, siger ministeren. 

Borgere uddelte erfaringer

Astrid Kjær havde i sit hjem samlet en flok af borgere fra Javngyde, der alle har oplevet problemer med manglende mobildækning. De kunne eksempel fortælle om en episode for nylig, hvor der opstod brand, og der ikke var signal til at ringe 112. 

Mobiltelefonen er så vigtigt et omdrejningspunkt i vores tilværelse. Derfor er forholdene i Javngyde uacceptable.

Lars Christian Lilleholt, minister

- Det er alvorligt det her, det er ikke bare et magelighedsproblem, siger Birte M. Andersen. 

Ifølge hende vil det kræve en indsats fra ikke blot statslig, men også kommunal side, hvis man skal forberede signalforholdene i små landsbyer som Javngyde.

- I kommunen skal vi være smidige i sagsbehandlingen, når det kommer til anmodninger om at opføre master. Der kan selvfølgelig være et dilemma i, at nogle ikke ønsker en mast, fordi den skæmmer naturen, men jeg synes, det væsentligste er, at vi sikrer ordentlig mobildækning, siger hun.

Mobildækning vil give tryghed til ældre

Hos Astrid Kjær har besøget af byrådsmedlemmet og ministeren fået optimismen til at spire. 

- Det så ud som om, at det havde gjort indtryk på dem, siger hun. 

Læs også Bredbånds-millioner: Ikke en krone til Djursland

Astrid Kjær er selv pensionist og bruger primært sin fastnettelefon. Men hun frygter dog alligevel, hvad den manglende mobildækning kan komme til at have af konsekvenser:

- Jeg kan jo også blive syg og falde om, og så er det jo ikke sjovt, at man ikke kan få fat på nogen. 

Jeg kan jo også blive syg og falde om, og så er det jo ikke sjovt, at man ikke kan få fat på nogen. 

Astrid Kjær, borger, Javngyde

I Javngyde bor der en del ældre mennesker, som er i stor risiko for at komme til skade uden for hjemmets fire vægge. 

- For ældre mennesker er der en tryghed i at have mobilen med sig, hvis man skulle falde og slå sig, siger Birte M. Andersen. 

Udover besøget hos Astrid Kjær var ministeren og byrådsmedlemmet også forbi Fjernvarmeværket i Hovedgård og Det lille Røgeri på Gudenåvej. Hos sidstnævnte var manglende mobildækning også på dagsordenen. 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig