Landmænd på charmeoffensiv: Dyrene indtager Odder

Landmænd viser fredag dyr og maskiner frem på torvet i Odder

01:08

Køer, grise og høns fylder godt i bybilledet.

Landboforeningen Odder-Skanderborg har fredag rykket dyr og maskiner til Odder.

Arrangementet, der har overskriften "Landmanden kommer til byen", er en mangeårig tradition i Odder.   

Læs også Unge byttede skolebænken ud med stalden

- Det er til glæde og gavn for både borgerne, der tropper talstærkt op, og for byen. I byen er de virkelig glade for, at vi kommer. Det er en af de bedste handelsdage i Odder, siger Tenna Juul Sørensen, der er formand for landboforeningens Åbne Landbrug. 

Grisevæddeløb og malkning

Udover at folk kan hilse på dyr, kaste et kærligt blik på hestekræfter og høre om landmandslivet, byder dagen på grisevæddeløb og malkning.

Det er flere af lokalpolitikerne, der skal dyste i at malke - ikke skatteborgerne, men køerne.

Børnene fra Odder havde mulighed for at kigge lidt nærmere på bondegårdsdyrene. Her ser en lokal pige nærmere på en høne.

Landboforeningen bruger mange kræfter på arrangementet, men det er det hele værd - især når solen skinner som fredag.

- Det er en rigtig god dag, siger Tenna Juul Sørensen.

I videoen øverst i artiklen kan du se en reportager fra arrangementet "Landmanden kommer til byen".