Landets højeste fortovsafgift
Afgift på udeservering til debat i byrådet
Udeservering er en dyr fornøjelse for caféejerne i Aarhus. Afgiften til kommunen er nemlig landets højeste. Det skriver stiften.dk.
Udeservering koster cafeejerne ved åen 2.208 kr. per kvadratmeter fortorvsareal i sommerhalvåret. Dvs. at en café med 100 kvadratmeter udeservering skal betale 220.800 kr. i afgift til kommunen. Derudover koster det 1.104 kr. per kvadratmeter i vinterhalvåret.
- Afgiften skader mere, end den gavner. Mange caféejere er presset økonomisk og kan ikke få en kassekredit. Derfor tynger afgiften usædvanligt hårdt, siger Carsten Kruuse, der er talsmand for Aros Restauratørerne, til Århus Stiftstidende.
I København, Odense og Aalborg har man helt droppet afgiften på udeservering. Om det samme skal ske i Aarhus, skal drøftes på aftenens byrådsmøde.