Laks trækkes tilbage: Kan give allergiske reaktioner
Det er en indbagt laks solgt i Lidl-butikker rundt omkring i landet
20. dec 2017, kl. 11:40
Mere end 30 dage gammel
Du kan godt smide din indbagte laks ud eller aflevere den tilbage i butikken, hvis det er den, som Fødevarestyrelsen i dag har trukket tilbage.
Det drejer sig om en konkret pakke med 700 g ”Wild Salmon in puff pastry,” der har sidste anvendelsesdag i april 2019.
Læs også
CV Jørgensen giver endnu en koncert i Østjylland næste år
Laksen er produceret af virksomheden A. Espersen i Fredericia og er blevet solgt i Lidl butikker landet over.
Kan give allergisk reaktion
Produktet trækkes tilbage, da det indeholder allergenerne fisk, hvedemel, mælk, sennepsfrø og æggeblomme, og det fremgår ikke tydeligt af varedeklarationen.
Læs også
Sådan undgår du julekonflikter i familien
Fejlen kan betyde, at personer med allergi over for ovennævnte allergener kan opleve en allergisk reaktion efter at have spist produktet.