Læser du sms i bilen?
Farlig uopmærksomhed bag rattet
Hvis du kører 80 km/t og kigger på din telefon i fem sekunder, så har du kørt 110 meter i blinde. Sådan advarer Sikker Trafik bilisterne i den kampagne, der i dag skydes i dag i hele landet.
Og der findes da også flere eksempler på, at trafikdræbte bilister i Danmark er blevet fundet døde ved siden af en tændt mobiltelefon med et halvfærdigt ord tastet ind i displayet.
Ifølge rådet viser en undersøgelse, at manglende opmærksomhed er medvirkende årsag til hver tredje trafikulykke på vejene.
- Det kan være fristende at lave alt muligt andet bag rattet end at køre bil. Men det kan få store konsekvenser, hvor man kan ramme modkørende, en cyklist, et dyr eller køre i rabatten og komme til skade. Det sker desværre alt for ofte, og derfor minder vi bilisterne om at de skal køre bil, når de kører bil, siger Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.
Politiet går med
Færdselspolitiet slutter sig til kampagnen i uge 42. Fra den 22 oktober vil Østjyllands Politi tjekke bilisterne fra så mange civile patruljevogne som muligt, oplyser leder af færdselspolitiet, Kristian Thomsen.
De civile betjente vil have fokus på bilister, der taler i telefon, sms'er, taster på deres iPad, eller hvad de ellers gør, mens de kører bil- eksemplerne er desværre mange, siger Kristian Thomsen.
Han minder også om, at bilisternes udsyn i forvejen kan været hæmmet på grund årstiden, hvor solen står lavt og kan blænde føreren og hvor der kan falde kraftig regn. Her gælder det om at få hastigheden ned, så man kører efter forholdene - ikke kun efter hastighedsgrænserne. Og det vil betjentene også have fokus på under "sms-ugen".
Det koster i øvrigt 1.500 kroner i bøde, hvis politiet ser dig tale i håndholdt mobil eler sms'se under kørslen.
Se Sikker Trafiks kampagnefilm her:
Tre gode råd
Hvis en samtale kræver din fulde opmærksomhed, så hold ind til siden.
Læs eller skriv aldrig sms, mens du kører.
Kilde: Sikker Trafik