Lærere: Indgreb er skuffende
Glade for at komme på arbejde, men kede af resultatet
25. apr 2013, kl. 17:33
Mere end 30 dage gammel
Det var en tydeligt frustreret formand for Aarhus Lærerforening, der i dag var mødt op ved demonstrationen på Rådhuspladsen i dag.
Over 1.000 lærere var mødt op for at demonstrere mod det, som deres nationale formand, Anders Bondo Christensen, tidligere i dag kaldte for et regeringsovergreb i stedet for et regeringsindgreb.
- Lærerne er selvfølgelig glade for at kunne møde på arbejde på mandag, men vi er meget skuffede over resultatet. Regeringen har valgt ensidigt at vælge arbejdsgivernes side, og det resultat kan vi selvfølgelig ikke være glade for, siger Søren Aakjær til TV 2 | ØSTJYLLAND.