Lærere i Favrskov føler sig stressede
En ny trivselsundersøgelse blandt folkeskolelærere i Favrskov viser, at de har svært ved at magte jobbet.
23. apr 2008, kl. 08:17
Mere end 30 dage gammel
406 lærere i Favrskov Lærerforening har besvaret spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Og et flertal af de adspurgte mener, at de har svært med at magte de krav, der bliver stillet fra Undervisningsministeriet.
Det er relativt nye tiltag som elevplaner, nationale test og kvalitetsrapporter, der giver lærerne problemer i dagligdagen. Men også problematiske elever og besværlige forældre tager en stor del af energien.
Formanden for Favrskov Lærerforeningen, Lasse Kjeldsen, siger til Århus Stiftstidende, at det både er de unge lærere og de ældre, som føler sig ramt af stress eller andre gener ved arbejdsmiljøet.