Lærere i aktion mod lukninger
Lærerne i Randers går nu til frontalangreb på planerne om lukningen af to skoler.
"Mindre tid til dit barn," står der på store bannerne henover gader og stræder i Randers. Det er Randers Lærerforening, der blæser til angreb på politikernes planer om at lukke Hadsunvejens skole og Nyvangsskolen.
- Det er handler om kvaliteten i hele skolevæsenet. Og forældrene skal være klar over, at der går tid fra deres børn, hvis byrådet skrider til skolelukninger, siger Niels Jørgen Borgholm, der er formand for Randers Lærerforening.
Lærerforeningen afviser, at lukningerne vil føre til besparelser, da der skal bruges mange ekstra midler på at få nye og større skoler til at fungere.
15.000 borgere har protesteret mod lukningerne ved en underskriftsindsamling.