Lærer slået efter eksamen
Bror til dumpet eksaminant på VUC i Silkeborg slog læreren. Sagen er meldt til Silkeborg Politi
Der er altid nerver på i denne tid, hvor elever landet rundt gruer for deres eksamen. Men det kan også være farligt at være lærer. Ihvertfald på VUC i Silkeborg. Her blev en lærer slået af en pårørende til en elev, der lige var dumpet. Det skriver Midtjyllands Avis i dag.Den 56-årige lærer og en censor dumpede en kvindelige elev, der dermed ikke bestod sin HF-eksamen. Det blev eleven rasende over, men det var intet i forhold til elevens bror, der efterfølgende slog den kvindelige lærer i nakken og skubbede hende hen ad gangen.
VUC ser på sagen med alvor, og derfor er episoden meldt til politiet.- Det er heldigvis første gang, vi oplever sådan noget. Det er ikke acceptabelt, at en lærer ikke kan passe sit arbejde med eksaminationerne uden at risikere den slags, siger souschef på VUC Silkeborg, Skanderborg og Odder Knud Vestergaard Nielsen til Midtjyllands Avis.Silkeborg Politi går nu i gang med afhøringer i sagen. Stafferammen er op til seks års fængsel.