Lærer om trafikkens største
Elever fra Kolind Centralskole fik et indblik i, hvordan man undgår højresvingsulykker
Folkeskoleelever fra Kolind tog mandag ud på Ring Djursland for at få et indblik i, hvordan det er at sidde bag rattet i én af trafikkens største køretøjer.
Det handlede om at undgå højresvingsulykker, og til at undervise dem var chauffører, der dagligt lever med frygten for at overse en af de bløde trafikanter.
- Jeg har selv været med i en højresvingsulykke, hvor jeg bare var heldig med, at hun ikke kom helt til skade - hendes cykel reddede hende dengang nemlig. Så jeg har været heldig i forhold til mange af mine kolleger, siger chaufføren Patrick Rasmussen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Mandag var det 2. og 3. klasserne fra Kolind Centralskole, der fik et indblik i, hvordan det er at sidde bag rattet i en lastbil.
Og eleverne har lært noget:
- Vi har lært, at hvis man nu kommer på cykel, så kan man bare vinke lidt eller bare køre foran, siger Louise Nyhus Christensen på ni år.
Se et indslag fra dagens trafikundervisning øverst i artiklen.