Lærer engelsk i 0. klasse

Skole har taget forskud på kommende reform

02:02

1 af 2

Heldagsskole, motion hver dag og engelsk allerede fra første klasse.

Det er nogle af de nye tiltag, som er en del af den kommende skolereform, der træder i kraft efter sommerferien i år.

Flere steder i Østjylland er skolerne dog allerede tyvstartet. Det gælder blandt andet på Kristrup Skole i Randers. Her bliver eleverne undervist i engelsk allerede fra 0. klasse.

TV 2 | ØSTJYLLAND besøgte i dag 1.c på Kristrup Skole. Her var både lærer og elever godt tilfredse med fremmedsproget:

- Vi skal tænke anderledes, men det synes jeg også, vi gør i forvejen, siger Helle Kjærbo, lærer på Kristrup Skole, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Undervisningen i engelsk foregår dog ikke bare foran en tavle. Sproget bliver leget ind, så det er sjovere for eleverne.

Engelskundervisnigen på Kristrup Skole blev indført for tre år siden som led i skolens nye internationale profil. Skolen har været så tilfreds med tiltaget, at engelsk nu er obligatorisk fra 0. klasse.

Se et tv-indslag om den tidlige engelskundervisning øverst i artiklen.