Lær din ko at kende før den ender på middagsbordet

Nu kan du følge med i køernes sidste levetid, inden de bliver slagtet og lavet til bøffer og hakkekød.

03:05

VIDEO: Se hele indslaget fra den økologiske gård i Funder ved Silkeborg her. Video: TV2 ØSTJYLLAND. Foto: Friland

Selvom en ny uge med aftaler og arbejder allerede er i gang for fuldt drøn, sætter de tempoet helt ned på en gård i Funder uden for Silkeborg. Det er gården Ellinglund, der fra i dag starter en direkte videotransmittering med slow tv - eller langsomt fjernsyn - fra stalden og markerne ved gården.

Man får de forskellige processer at se, og hvad landmanden laver, og hvordan køernes hverdag er.

Kasper Frank, Friland

Hver dag livestreamer gården sammenlagt tolv timers video, så man kan følge med i køernes liv inde og ude. Holdet, der står for videoproduktionen, er det økologiske slagteri Friland, der har helt klare tanker bag projektet.

Læs også Fremtidens landmænd og gartnere lærer at flyve med droner

- Det er simpelthen for at give forbrugerne et indblik i, hvordan livet er på landet og på en gård. Det er fuldstændig gennemsigtighed, så der ikke er nogen myter eller noget som helst, siger Kasper Frank, der er kommunikationsmedarbejder hos Friland, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er muligt at følge med i den direkte videosending fra gården hver eneste dag de næste tolv uger, men ud over at følge køernes liv, kan seere også bliver klogere på en landmands hverdag.

De er allerede vant til at være lidt på Instagram og Facebook.

Gert Glob Larsen, landmand

- Vi flytter kameraet en gang i mellem, og så kommer man med hele vejen rundt på gården, og så får man de forskellige processer at se, og hvad landmanden laver, og hvordan køernes hverdag er, siger Kasper Frank.

Ellinglund har i alt 340 malkekøer, og det er Gert Glob Larsen, der er landmand på stedet.

- Jeg vil gerne vise, hvordan vores køer har det til hverdag, så alle, der har lyst til at se, hvordan køerne har det, de på en nem måde kan se, hvordan køerne har det uden at skulle herud, siger landmanden.

De økologiske køer på Ellinglund er allerede vant til at få taget deres billede til sociale medier.

Og netop landmandens køer har allerede vænnet sig til mediedækning og sociale medier:

- De er allerede vant til at være lidt på Instagram og Facebook, siger Gert Glob Larsen. 

Læs også Claus' køer går med moderne halsbånd, der holder øje med deres mave

Friland håber, at der naturligvis er nogle seere derude, der har lyst til at følge med på de direkte videooptagelser.

- Det lyder måske underligt at se tolv timer på nogle dyr, der bare tusser rundt, men det er faktisk rigtig interessant, siger han.

Afstressende at se på køer

Han selv er blevet ret fanget af at følge med i køernes langsommelige liv:

- Vi har kørt nogle tests på kontoret de sidste par uger, og man får altså lyst til lige at gå ind og se igen, hvad der foregår ude på gården lige nu.

<strong>Her kan du se den direkte sending fra kostalden i Funder ved Silkeborg.</strong>

Han tror på, at det kan give folk en god oplevelse at tænde for slow tv fra kostalden.

- Vi håber, at det kan give en afstressende effekt bare at sidde og se noget ude fra landet af, siger Kasper Frank.

Ud over videoproduktionen med køerne i hovedrollerne, har Friland også et kamera på en økologisk svinebesætning.