Længere ventetid på kollegieværelser
Flere unge studerende betyder mangel på kollegieværelser. 1000 flere på venteliste end samme tid sidste år.
18. okt 2007, kl. 11:10
Mere end 30 dage gammel
Studieåret har været i gang i seks uger, og mange studerende venter stadig på at få en billig bolig. Årsagen er flere studerende, og lige nu er der ventetider på helt op til fire år på de mest attraktive værelser og lejligheder.
Studenterrådet ved Aarhus Universitet er bekymret, og studielivssekretær Mikael Bomholt Nielsen siger til MetroXpress, at der skal bygges nyt, idet antallet af studerende ventes at stige med 6.000 allerede næste år.
Der er dog mulighed for at få et lille værelse uden for byen, men den løsning er ikke populær blandt de nye studerende.