Længe ventet halbyggeri i gang

Første spadestik taget til sportshal i Romalt ved Randers.

Efter flere års lokalt pres for en sports- og kulturhal i Romalt ved Randers gik nybyggeriet omsider i gang i dag. Formanden for Randers Kommunes kulturudvalg, Bent Martinsen, tog det første spadestik for øjnene af en række glade børn og voksne fra lokalområdet.

Hallen skal bruges til flere forskellige slags arrangementer, fra sport over koncerter til bankospil. Byggeriet af de cairka 2.200 kvadratmeter forventes at være færdigt den 1. september i år.