Lægevagten under lup

Vagtlægeordningen bliver mål for endnu en granskning, når forskere fra Aarhus Universitet til efteråret indleder et nyt forskningsprojekt.

Nyt forskningsprojekt skal for første gang granske kvaliteten i vagtlægeordningen Det vides ikke, om ordningen leverer kvalitet for de 700 mio. kr., den koster årligt. Det erfarer Berlingske Tidende.

Vagtlægeordningen bliver mål for endnu en granskning, når forskere fra Aarhus Universitet til efteråret indleder et nyt, stort forskningsprojekt. Her vil Forskningsenheden for Almen Praksis som de første kortlægge vagtlægeordningens lægefaglige kvalitet i en forskningsbaseret undersøgelse. Selv om den nuværende vagtlægeordning har kørt i 18 år, har kvaliteten af den aldrig været målt i en systematisk, lægefaglig undersøgelse. Det vides simpelthen ikke, om lægevagten leverer den ønskede kvalitet for de godt 700 mio.
kr., som landets regioner årligt bruger på ordningen:

- Der er lavet forbavsende få undersøgelser af, hvad lægerne konkret foretager sig i vagtlægeordningen. De hidtidige undersøgelser har haft en svingende kvalitet, og der er på intet tidspunkt foretaget en systematisk undersøgelse af den lægelige kvalitet i ordningen, siger læge og seniorforsker Peter Vedsted fra Forskningsenheden for Almen Praksis.

Det skriver Berlingske Tidende.

De tidligere undersøgelser af lægevagten har typisk fokuseret på, om læger og patienter er tilfredse med vagtlægeordningen - hvilket flertallet oftest har været. Men det siger intet om det sundhedsfaglige arbejde og kvalitet, siger Peter Vedsted:

- Det lyder paradokssalt, men vi aner simpelthen ikke, hvad lægerne præsenteres for, og hvordan de konkret agerer, når de sidder på vagt. Vi har en fornemmelse af, at det primært er febersyge børn og ældre mennesker, som lægerne tager sig af. Men vi mangler konkret, målbar og sammenlignelig viden af, hvad der sker derude og ikke mindst, hvilken effekt, det har
for patient og læge, siger han.

Også Sundhedsstyrelsen forbereder en omfattende kulegravning af vagtlægeordningen, bestilt af sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) på foranledning af Berlingske Tidendes afdækning af flere alvorlige sager med lægefejl i vagtlægeordningen. Lone de Neergaard, chef
for Sundhedsplanlægning i Sundhedsstyrelsen, håber at kunne bruge resultaterne fra forskningsprojektet i den kommende kulegravning, som hun står i spidsen for.

- Det lyder interessant, og hvis det kan gå op i en højere enhed tidsmæssigt, vil vi selvfølgelig se på resultaterne derfra. Det er oplagt at forske i dette område, for dels er der flere forskellige ordninger, dels er der sket mange ting over tid, og desuden har læger i dag en anden viden, så det er oplagt at se på, hvad der fungerer bedst, og om man kan trække på erfaringer andre steder fra, siger Lone de Neergaard.

Udover at undersøge kvaliteten i det danske system skal forskningsprojektet også se på, hvordan andre europæiske lande har indrettet deres vagtlægesystemer. Forskerne bag håber, at undersøgelsen kan pege på områder, hvor den nuværende vagtlægeordning kan forbedres, og f.eks. skabe et videnskabeligt grundlag for uddannelsen af de praktiserende læger, der sikrer vagtlægeordningen. Det skriver Berlingske Tidende.