Lægehelikoptere i modvind
Regioner overvejer at droppe planer om lægehelikoptere, efter at det er kommet frem, at de kun kan flyve i dagslys.
2. jan 2007, kl. 12:46
Mere end 30 dage gammel
De nye lægehelikoptere, som regionerne overvejer at anskaffe sig, vil muligvis kun kunne flyve i dagslys.
Det vil nemlig kræve et særligt GPS-system at undgå el-ledninger og fabriksskorstene i mørket, fremgår det af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.
Regionerne ønsker sig mellem fire og seks helikoptere, og oplysningen om, at helikopterne kun kan flyve om dagen, undrer næstformanden for sundhedsområdet, Johannes Flensted Jensen (S).
Han siger til TV 2 | ØSTJYLLAND, at de nye oplysninger reducerer regionernes interesse for at lade helikoptere indgå i akutberedskabet betydeligt.