Lægeforeningen stod bag debatmøde: - Sundhedsområdet mangler hænder

Ni folketingskandidater mødtes mandag aften til et debatarrangement arrangeret af Lægeforeningen Midtjylland for at tale om sundhedsområdet.

06:56

VIDEO: Lægeforeningen stod mandag aften bag et politisk debatarrangement med fokus på sundhedsområdet.

Folketingsvalget er på rigtig manges læber efterhånden, og selvom datoen endnu ikke er sat, så er valgkampen så småt tyvstartet

Mandag var der stort debatmøde i Silkeborg, hvor forskellige Folketingskandidater diskuterede sundhedsområdet.

Læs også Kampdagen markeres: - Vi vil have flere kvinder i politik

- Vi vælger at holde et valgmøde som i aften, fordi at sundhedsvæsenet er omdrejningspunktet i den kommende valgkamp. Det er essentielt for udviklingen i Danmark, siger Mikkel Seneca til TV2 ØSTJYLLAND.

Den helt store udfordring i sundhedsvæsenet er, at man har rigtig mange forskellige mål, men man har ikke rigtig afsat de midler, der skal til.

Mikkel Seneca, formand, Lægeforeningen Midtjylland

Han er formand for Lægeforeningen Midtjylland, der stod bag valgmødet, hvor ni folketingskandidater i timevis diskuterede sundhedsområdet, som ser ud til at blive et af de helt centrale emner til den kommende valgkamp.

Henning Jensen er hjertepatient, og han har blandede erfaringer med sundhedsvæsenet.

Tidligere i år præsenterede regeringen nemlig en sundhedsreform, der er bliver meget omdiskuteret.

- Jeg har svært ved at se, at den her centraliseringsøvelse skulle skabe bedre forhold. Den løser jo ikke de grundlæggende elementer med mangel på personale i sundhedssektoren. Vi lover flere ressourcer efter et valg, siger Malthe Larsen, der er folketingskandidat for Socialdemokratiet.

Anderledes ser en af de andre kandidater, der var til debatten mandag aften i Silkeborg.

Mikkel Seneca er formand for Lægeforeningen Midtjylland, og han håber, politikerne har lyttet til dem under valgmødet.

- Jeg er for, fordi vi har brug for større sammenhæng i sundhedsvæsenet, og det er ret vigtigt for mig. Jeg tænker, at regionerne fungerer udmærket, men jeg tænker, at de skal drives på en anden måde, siger Charlotte Green, der er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, til TV2 ØSTJYLLAND.

Borgerne ønsker forbedringer

Noget tyder på, at sundhedssektoren også er noget af det, der ligger borgerne i Østjylland meget på sinde. TV2 ØSTJYLLAND foretog nemlig mandag en mindre rundspørge for at blive klogere.

- Det, der betyder noget for mig, er, at man har et sygehus tilgængeligt i den by, man bor i, så man hurtigt kan komme derind, hvis der er noget, der er presserende, siger Nadia Preiss.

Charlotte Green (K) er for den sundhedsreform, regeringen præsenterede tidligere i år.

Henning Jensen bor i Hinnerup. Han er hjertepatient og er derfor en regelmæssig gæst på sygehusene. Og han derfor har også en holdning til sundhedssektoren.

- Når jeg kommer til Randers og skal have undersøgt sit hjerte, og så spørger jeg dem pænt, om de ikke skal kigge på min pacemaker samtidig. ”Nej, det skal du ikke, der skal du til Viborg eller Herning”. Det tager kun tre minutter at få den set efter, jeg har taget tid på det hver gang, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Midlerne mangler

Ifølge Lægeforeningen Midtjyllands formand er problemet ikke ligefrem mangel på ambitioner fra politikernes side.

- Den helt store udfordring i sundhedsvæsenet er, at man har rigtig mange forskellige mål, men man har ikke rigtig afsat de midler, der skal til. Vi mangler ressourcer til at løfte den opgave, der skal løftes. Både økonomiske ressourcer og mandskab, siger Mikkel Seneca til TV2 ØSTJYLLAND.

Malthe Larsen (S) er lodret imod sundhedsreformen.

De manglende hænder er dog en historie, folketingskandidaterne har hørt før, og det er tilsyneladende noget, de har lyttet til.

- Der er helt klart behov for flere hænder til pleje og behandling. Vi har også afsat ressourcer til, at der bliver uddannet flere læger og sygeplejersker, så det er en af de måder, vi vil løse det på, siger Charlotte Green (K).

Men den køber socialdemokraten ikke, så længe sundhedsreformen er på bordet.

For Nadia Preiss er det vigtigt at have et sygehus tæt på, så man hurtigt i kan komme frem i en nødsituation.

- Jeg ser det som regeringens behov for at vise handlekraft og lave en afledningsmanøvre frem for det, det egentlig handler om: Mere personale og flere midler til sundhedsvæsenet, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Efter mange timers debat gik borgerne hjem fra mødet, men politikerne blev en smule længere. Der er nemlig meget at tale om, selvom valgkampen endnu ikke er startet for alvor.

Læs også Nyt tilbud: Kom ind fra gaden og bliv gift i kirken

- Jeg føler, at politikerne har lyttet til budskabet om, at sundhedsvæsenet er trængt på mandskab, og der er behov for, at man sætter flere penge i og prioriterer, hvad man vil med sundhedsvæsenet, siger Mikkel Seneca.