Læge frygter patienternes fremtid: Hvem skal tage over efter mig?

Det kan være svært at skaffe læger til yderområderne, men det skal der nu laves om på, mener næstformanden i Region Midtjylland

02:01

Der kan meget vel opstå store problemer med at skaffe praktiserende læger til yderområderne, efterhånden som ældre læger går på pension. Det er noget, man blandt andet oplever i Havndal nord for Randers.

Her er de to lokale praktiserende læger begge i 60'erne, og de tvivler på, at det kan lykkes at få nye kræfter til at overtage deres praksis, når de stopper og går på pension.

- Jeg er næsten sikker på, at vi kommer til at lukke og slukke her i Havndal, siger 60-årige Lars Bo Larsen, der læge i Havndal Lægehus.

Patienter frygter lang rejsetid

Og hvis det sker, så kan patienter måske være nødsaget til at skulle ud på en længere tur for at komme til læge. Og det skaber bekymring i venteværelset.

- Det vil nok betyde, at jeg nok skal helt ind til Randers for at komme til læge, siger Nicolaj Christensen fra Øster Tørslev.

Læs også For langt mellem lægerne: Kühnau vil have læger i yderområder

Der bor næsten 900 mennesker i Havndal og afstanden til Randers er cirka 23 kilometer.

Lars Bo Larsen har Havndal Lægehus sammen med sin kollega, der er 63 år, og de har mere end 2.000 patienter hver.

- Hvis vi holder, er jeg bange for, at der er 4.500 patienter, der ikke har en læge, siger Lars Bo Larsen.

Læs også Patient-erstatning: Formand i det røde felt over nyt lovforslag

Det er svært at finde nye læger til yderområderne, og det har de mærket her nord for Randers. Flere lægepraksisser i området er nemlig lukket indenfor de seneste par år, og det har betydet flere patienter til de to læger i Havndal.

Lokker med flere penge

Torsdag var Anders Kühnau (S), næsteformand i Region Midtjylland, på besøg hos Havndal Lægehus for at høre mere om problematikken.

Torsdag besøgte Anders Kühnau (S), næstformand i Region Midtjylland, lægerne i Havndal for at høre mere om udfordringerne med at tiltrække læger til ydreområderne.

Hvordan kan det her løses. I kan jo ikke tvinge læger til at komme herud?

- Nej, men vi kan gøre det, at vi kan give nogle gulerødder, kan man sige. Vi kan gøre det lettere at komme til at nedsætte sig som praktiserende læge og så give en lidt større pose penge end det, man har fået hidtil, siger Anders Kühnau.

Læs også Projekt giver patienter indflydelse på egen behandling

Men selv med de nye mulige tiltag tror lægen i Havndal, at det bliver svært at få lægerne ud i yderområderne.

- Jeg har det dårligt ved at tænke på, at de her patienter, som jeg nu har passet i 23 år, kommer til at stå i den situation, men jeg er ikke i stand til at kunne løse problemet for dem, siger Lars Bo Larsen.

01:48

VIDEO: Medicinstuderende: Ikke så interessant at komme til Havndal, men så alligevel lidt...

Luk video