Lad ikke nøglerne sidde!
Stjal bil, mens ejeren betalte for tankning i butikken
En 31-årig kvinde og en 22-årig mand stjal onsdag aften en varebil fra en tankstation på Silkeborgvej.
Ejeren af varebilen forlod bilen, da han skulle ind i butikken for at betale for tankning. Han glemte bare at tage sine nøgler med.
Det blev hurtigt straffet. Den 33-årige kvinde og den 22-årige mand kørte fra stedet. De blev dog efterfølgende anholdt i Lystrup, hvor bilen også blev fundet.
- Det er rigtig dumt at lade nøglerne sidde i bilen, lyder det fra vagtchefen hos Østjyllands Politi.
- Bilejeren er nu sigtet for 'ikke at sikre sig mod, at køretøjet uberettiget kan benyttes af andre'. Så det betyder, at han får en bøde.
Den 33-årige kvinde og den 22-årige mand er begge sigtet for brugstyveri.