Laboratorium i en mælkekasse

Mælkekassen med laboratoriet skal videre til Den mexicanske Golf, når den er færdig i Aarhusbugten

Skal udforske Aarhus Bugt og Den mexicanske Golf

Et nyt havbundslaboratorium er sat op på bunden af Aarhus Bugt. Det er etableret i en mælkekasse...

Laboratoriet er udviklet af to biologer fra Aarhus Universitet og skal måle den kraftige drivhusgas metan.

- Vi er interesserede i mikroorganismer, som ingen har kunnet dyrke i laboratoriet. Med "MIMOSA", som vi har døbt vores "Microbial Methane Observatory for Seafloor Analysis", kan vi følge mikroorganismerne over tid, og vi kan se, hvordan de er med til at regulere udledningen af metan, forklarer Beth Orcutt. 

Hun er såkaldt postdoc ved Center for Geomikrobiologi, hvor man netop arbejder med livet nede i havbunden, og hun er altså en af de to forskere bag forsøget med at flytte forskningen ud på havets bund.

Forskerne er på jagt efter svar på, hvad der kontrollerer metanstrømme i havbundens sedimenter.

Hvor hurtigt havbundens bakterier reagerer, når de bliver forstyrret, er et meget aktuelt spørgsmål. Efter olieudslippet i den Mexicanske Golf er forskningsmidler blevet sat af til at arbejde med problemstillinger som denne, og også her får Laura Lapham og Beth Orcutt mulighed for at bruge deres nyudviklede udstyr.

Sammen med en gruppe af forskere har de nemlig fået en bevilling fra BPs "Gulf of Mexico Research Initiative".

Med en installering af MIMOSA i Den Mexicanske Golf vil de undersøge, hvilke komponenter havbundens mikroorganismer løber tør for, når de rydder op efter et olieudslip.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig