LA slår alarm: Hæder skader Aarhus’ image

Liberal Alliance mener at pris til Dokk1 kan skade Aarhus i fremtiden

01:58

Det så flot ud, da Dokk1 for nogle uger siden fik prisen som verdens bedste nye folkebibliotek, men nu bliver der sået tvivl om, hvorvidt prisen er blevet uddelt på retfærdigvis.

Seks af de otte jurymedlemmer, der var med til at vælge Dokk1 til prisen, er nemlig fra Danmark, derudover sås der tvivl om, hvorvidt prisen er sponsoreret af danske virksomheder, som Dokk1 har samarbejdet med.

- Det skader Aarhus’ image, fordi det slår tvivl om de fremtidige hæder, vi får, som jeg håber vi får, siger byrådsmedlem i Aarhus Lars Boje Mathiesen (LA). 

Læs også Rådmand og juryformand forsvarer kritiseret pris til Dokk1

Liberal Alliance er skarp i deres kritik af prisen og vil  vide, hvor meget kommunen vidste.

- Jeg synes, det er kritisk, og derfor har jeg også bedt om at få nogle svar og sige, hvad har kommunen vidst omkring det her, siger Lars Boje Mathiesen.

Liberal Alliance ønsker følgende oplyst:

Hvad har de samlede omkostninger været for turen til USA for at deltage i bibliotekspris overrækkelsen?

Hvor mange deltog fra Aarhus Kommune?

Var Aarhus kommune bekendt med at prisen bliver sponseret af Real- Dania Fonden og Systematic?

Var Aarhus Kommune bekendt med at prisen administreres af danske skattekroner - herunder slots- og ejendoms styrelsen.?

Var Aarhus kommune bekendt med at juryen bestod af 6 danskere ud af 8?

Var Aarhus kommune gjort bekendt med at Dokk1 ville vinde?

Har Aarhus Kommune modtaget nogen indikatorer på at man ville vinde inden man rejste afsted?

Har der været noget kontakt imellem Real- Dania og Aarhus kommune omhandlende prisen?

Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har indstillet prisen, og her er man ked af kritikken, og man mener ikke, at juryen har handlet uprofessionelt.  

- Jeg synes bare, at det er en forkert indgangsvinkel til det, for mig at se, har det ikke noget at gøre med, hvilket land man kommer fra. Alle de her mennesker arbejder dybt professionelt med det, og der var ingen af dem, der kunne finde på at anbefale et bibliotek, blot fordi det kom fra et bestemt land, siger vicedirektør ved Slots- og Kulturstyrelsen, Morten Lautrup-Larsen.