LA: Ny færge kan ikke redde ø

Mangel på tilflyttere og arbejdspladser

15:24

1 af 2

Samsø er Østjyllands mindste kommune, og de senere år er den kun blevet mindre og mindre, hvad angår befolkningstallet.

Gennem det seneste år har øen mistet 200 beboere, svarende til fem procent af befolkningen. Den udvikling er politikerne enige om at ville vende. Spørgsmålet er bare hvordan.

I dag bor der omkring 3.775 borgere på øen, men hvis tendensen fortsætter, vil det tal blive ved med at falde.

Borgmester Jørn C. Nissen (K) mener ikke, at det står så galt til, som det lyder. I hvert fald ikke, når man regner de borgere med, der hvert år fødes og dør.

Jørn C. Nissen (K) tror på, at den nye færgehavn ved Ballen og en kommende færgeforbindelse til Aarhus vil give Samsø væsentligt bedre vilkår:

- Så har kommunalbestyrelsen i hvert fald lavet rammerne for, at erhvervslivet kan udvikle sig, siger borgmester Jørn C. Nissen (K).

Færger ikke nok

Bedre infrastruktur og bedre færgeforbindelser er dog langt fra nok til at vende udviklingen, lyder det fra Liberal Alliances Stig Madsen.

Han sammenligner situationen med Nordjylland, hvor der er masser af motorvej, men ingen trafik. En ny færge er derfor ikke automatisk lig med flere tilflyttere, fortæller han:

-Derefter, hvad så? Så satser man på, at der kommer en masse folk, fordi rejsetiden er kortere, siger Stig Andersen fra Liberal Alliance.

Stig Madsen fra Liberal Alliance er enig med blandt andre Venstre og SF om, at Samsøs vej ud af befolkningskrisen skal findes gennem flere arbejdspladser og iværksætteri.

Carsten Bruun (V) mener ligeledes, at arbejdspladser er en forudsætning for bosætning. Han peger på et område, hvor han mener, der kan blive skabt arbejdspladser:

- Der er et uudnyttet potentiale inden for turismeområdet, siger Carsten Bruun (V).

Se et uddrag fra tv-debatten øverst i artiklen, hvor politikerne diskuterer tilflytning.