Kylling trækkes tilbage: Risiko for metalstykker i pakken

Et parti kyllingefilet kaldes tilbage på grund af risiko for metal og plastic i pakkerne

Genrefoto. Foto: Bax Lindhardt - Scanpix

Der er risiko for, at det knaser ekstra meget, hvis du sætter tænderne i kød fra et bestemt parti kyllingefilet. 

Dansk Supermarked tilbagekalder et parti kyllingefilet, da der er risiko for metal- og plastikstykker i pakkerne.

Kødet er solgt i to varianter.

Den første hedder "Vores Kyllingefilet" og er solgt i Føtex. 

Pakken har en nettovægt på 2400 gram, produktionsdatoen er 07/06/2017, og den er mindst holdbar til 18/06/2017. EAN-stregkoden er 5711044644611. 

Læs også Økologisk tofu kaldes tilbage: Risiko for metalstykker

Den anden variant hedder også "Vores Kyllingefilet", men her er nettovægten 3400 gram.

Den variant er solgt hos Bilka.

Produktionsdatoen er 07/06/2017, og den er mindst holdbar til 18/06/2017. EAN-stregkoden er 5711044645908.

Fødevarestyrelsen oplyser i forbindelse med tilbagekaldelsen, at metalstykker, hvis de ænder i munden, kan give skader på tænder, i mundhule og svælg.

Folk, der har kylling fra det pågældende parti liggende hjemme i fryseren eller køleskabet, skal smide det ud eller returnere det til den butik, hvor det er købt.