Kvinderne har magten på scenen

Den kommende chef på Århus Teater, Madeleine Røn Juul, lægger ud med aktuel Shakespeare-forestilling.

Sæsonen 2004-2005 på Århus Teater vil blive åbnet med et uhyggeligt og aktuelt stykke om magtens mekanismer.

Det er Shakespeares klassiker "Julius Cæsar", som opføres i en ny og meget anderledes opsætning. Eksempelvis bliver alle roller besat af kvinder i stykket, som Madeleine Røn Juul selv iscenesætter.

- Man forbinder stadig magtudøvelse i samfundet med mænd. Ved at bruge kvinder i alle rollerne, forstærkes afdækningen af magtens udfoldelse i det politiske rum, fortæller Madeleine Røn Juul, som løfter sløret for den kommende sæsons repertoire i april eller maj måned.