Kvinder vil være journalister

Modsat mange andre videregående uddannelser er søgningen til Journalisthøjskolen steget markant.

Mens andre uddannelser har svært ved at tiltrække ansøgere, er søgningen til Journalisthøjskolen på bare fire år steget med 34 procent. Og i år er der for første gang nogen sinde flere kvinder end mænd, der søger ind på journalisthøjskolen i Århus.

Optællingen af ansøgninger i 2007 viser, at der er 1192 ansøgere. Heraf har 79 procent valgt Journalisthøjskolen som førsteprioritet. I alt har 604 kvinder og 588 mænd har søgt ind på journalistuddannelsen.

Hvert år optages cirka 240 journaliststuderende og 16 fotojournaliststuderende på den fireårige bacheloruddannelse. Alle ansøgere skal til optagelsesprøve, som foregår lørdag den 28. april i Århus.

Der uddannes desuden et mindre antal journalister på Syddansk Universitet og på RUC. /ritzau/