Kvinder til kamp for ligestilling i byrådet

Debatten om ligestilling er langt fra død og begravet. I Skanderborg var et forslag oppe om at afskaffe en rapport om ligestilling, men det fik kvinderne på barrikaderne

01:15

Det var noget af et særsyn i byrådssalen på Fælleden i Skanderborg mandag aften. Her var en stor del af de kvindelige kandidater til kommunalvalget samlet til et lille "byrådsmøde".

Der var ét punkt på dagsordenen: Ligestilling.

Ud af 29 byådsmedlemmer i Skanderborg Kommune er kun fem kvinder. Det er et problem, hvis det skal afspejle samfundet, mener mange af de kvindelige byrådskandidater i Skanderborg Kommune. 

Læs også Ved du heller ikke, hvem du skal stemme på? Tag kandidattesten

- Byrådet er meget optaget af hældninger på rundkørsler, hvor jeg synes, vi mangler at gå op i kvaliteten hos borgerne i blandt andet børnehaven, plejehjemmet og i skolen, siger Birte M. Andersen, som er byrådsmedlem for Venstre i Skanderborg Kommune. 

Der vil være fokus på andre ting i byrådet, hvis der var flere kvinder, der blev valgt ind, mener Mira Issa Bloch, som er byrådskandidat for Alternativet.

- Jeg tror, det er andre temaer, der vil være fokus på. Vi er jo forskellige, og der vil bare komme nogle andre løsningsforslag. Dialogen og debatten vil være anderledes.

Droppe ligestillingsredegørelsen

Det kom som et chok for Birte M. Andersen, da hun til et byrådsmøde i begyndelsen af oktober hørte, at Økonomiudvalget foreslog at droppe en ligestillingsredegørelse i fremtiden.

- Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, siger Birte M. Andersen. 

Læs også Støjgruppe vil presse minister til at skride til handling

Hvert andet år skal kommuner og regioner indberette ligestillingsredegørelse. Det er 20 spørgsmål, man skal svare på, for at gøre status for ligestillingsindsatsen mellem køn i kommunen.

Man kan godt blive lidt skræmt - wow, alle de der mænd.

Mira Issa Bloch, byrådskandidat for Alternativet

- Der ser vi sort på hvidt, hvor mange kvinder, vi har inde for de forskellige fag, siger Birte M. Andersen.

Men i økonomiudvalget mente man ikke, at man fik nok ud af redegørelsen og rapporten. Derfor ville man søge om at få ligestillingsredegørelsen afskaffet.

- Det er jo nedprioritere og ikke forholde sig til problematikken. Og den udfordring der er i forhold til, at der kun sidder fem kvinder i byrådet, siger Mira Issa Bloch, byrådskandidat for Alternativet.

Ligestilling er andet end kun mellem køn

Jørgen Gaarde (S) er borgmester i Skanderborg Kommune og formand for Økonomiudvalget. Han er ikke imod ligestilling, men ser det som mere end kun omhandlene køn.

- Hvis det er muligt for os, så vil vi gerne have et byråd sammensat af forskellige aldre, klasser, forskellig køn og folk fra land og by. Så bredt funderet som muligt. 

Læs også Aarhus Kommune parkerer psykisk syge på hospitalet

Forslaget om at droppe ligestillingsredegørelsen handlede om, at man ville afbureakratisere. Sørge for at kommunen har mindre administrativt arbejde.

- Det var et udtryk for, at vi pegede på, at undersøgelsen var automatisk og ikke havde nogen egentlig effekt. Man får en række svar, som kan virke intetsigende, siger Jørgen Gaarde.

Men diskussionen til byrådsmødet fik borgmesteren og Økonomiudvalget, som kun består af mænd, på andre tanker. 

Læs også Ny måling: Store tæsk til Venstre i Randers

- Vi forstod absolut, at det var et emne, som berørte byrådet meget mere end Økonomi-udvalget havde gennemskuet. Så vi besluttede, at vi laver vores ligestillingredegørelse de kommende år, som vi har gjort indtil nu, siger Jørgen Gaarde.

Vigtigt at sætte fokus på ligestilling

Men Birte M. Andersen er glad for at det endte med, at Skanderborg Kommune stadig er en del af ligestillingsrapporten de næste år fremover.

- Jeg er glad for at byrådet på baggrund af debatten, at den gav anledning at vi kom til at tale om det og at forslået blev trukket. Men ellers var den gledet igennem ligeså stille, uden at nogen ville opfatte det. 

Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde (S), så gerne, at byrådet var så bredt funderet som muligt på tværs af aldre, klasser, forskellig køn og poltikere fra land og by.

Selvom der kun er få kvinder i byrådet i Skanderborg, så er kvinder overrepræsenteret af ansatte i kommunen. Og i direktionen er to ud af tre kvinder. Men der skal stadig være fokus på ligestilling mellem køn, mener den kommunale venstrekandidat.

- Vi bliver nødt til at sætte det på dagsordenen og vise det i praksis. Det handler især om, hvordan man prioriterer og hvor fokus ligger, mener Birte M. Andersen.

Kvinder har fokus på andre ting

Hvis der var flere kvinder i byrådet, så ville der blive prioriteret anderledes, mener Birte M. Andersen.

- Jeg tror det har en betydning i forhold til, hvor vi sætter fokus. Vi er gode til at diskuttere indholdet i omsorgsydelser - kernen i kommuneal velfærd. Som jeg ser det, mangler vi grundlæggende debatter - for eksempel når vi skal godkende kvalitet på de forskellige områder i kvalitetstandarder. 

Læs også Kandidater håber på en ny tone i Randers Byråd

Og her er Mira Issa Bloch fra Alternativet enig.

- Det er meget maskuline værdier, der er fokus på. Jeg tror det er andre temaer, der vil være fokus på. Vi er jo forskellige, og der vil bare komme nogle andre løsningsforslag. Dialogen og debatten vil være anderledes.

Hun mener ikke, at man ikke bare skal stemme på en kvinde på grund af kønnet - men at man skal sætte sig ind i, hvad kandidaterne står for og ikke blankt stemme på en mand. 

Hvis der kommer flere kvinder i byrådet, så håber Mira Issa Bloch, at det vil betyde at flere får mod på at prøve det også. 

- Man kan godt blive lidt skræmt - wow, alle de der mænd. Det kræver mod at turde at kaste sig ind i der, siger Mira Issa Bloch.

Skræmmende for kvinder at gå ind i politik

Kommunalpolitik er en mandsdomineret verden - i hvert fald i forhold til andelen af mænd kontra kvinder i byrådet. 

- Man kan godt blive lidt skræmt - wow, alle de der mænd. Det kræver mod at turde at kaste sig ind i der, siger Mira Issa Bloch.

Læs også Mistanke om falske hjemmehjælpere i Skanderborg

Hun mener ikke, at kvinder blankt skal stemme på kvinder for kønnets skyld, men at folk skal sætte sig ind i, hvor vigtigt det er, at begge køn er repræsenteret i byrådet.

- Jeg tror, det vil give mere liv. Og hvis der var flere kvinder, så vil der nok være flere stille op.