Kvinder har kurs mod ligaen
Silkeborg-Voel cementerer førstepladsen
7. feb 2014, kl. 08:09
Mere end 30 dage gammel
I næste sæson kan Silkeborg meget vel både have et herre- og kvindehold i de bedste danske håndboldrækker.
Kvinderne fra Silkeborg-Voel cementerede torsdag aften på hjemmebane deres førerposition i den næstbedste række, 1. division. Det skete med en sejr på 23-19 i lokalopgøret mod Hadsten SK.
Undervejs i kampen ydede Hadsten dog god modstand. Således formåede gæsterne at udligne til 17-17 midtvejs i 2. halvleg.
Til sidst kunne Hadsten-kvinderne dog ikke holde trit med Silkeborg-Voel, der altså endte med at vinde kampen med fire mål.
Silkeborg-Voel fører i øjeblikket suverænt 1. division. Østjyderne har hele seks point ned til andenpladsen, der i øjeblikket indehaves af SK Aarhus.