Kvindelig bilist mistede herredømmet over bil og kørte i å
En 48-årig bilist mistede onsdag herredømmet over sin bil og endte i en å. Bilisten er ikke kommet slemt til skade, oplyser politiet
En kvindelig bilist mistede onsdag sidst på eftermiddagen af endnu ukendte årsager herredømmet over sin bil og kørte i en å ved Rosenholmvej tæt på Rosenholm Slot nær Hornslet.
Uheldet skete onsdag klokken 16.38.
- Det er en kvindelig bilist, der af endnu ukendte årsager mistede herredømmet over sin bil og kørte ud over en lille skrænt og ned i en å, siger vagtchef Peter Hunniche fra Østjyllands Politi.
Læs også
Kvinden er ifølge politiets oplysninger ikke kommet slemt til skade, men taget måtte klippes af bilen af beredskabsfolkene på stedet for at få kvinden sikkert ud af den.
Et snevejr har onsdag først på aftenen bevæget sig indover Østjylland med sne til blandt andet Djursland og Randers.
Læs også
Ifølge vagtchefen har det dog ikke givet anledning til travlhed hos politiet, der ikke har fået nogen anmeldelser om uheld i trafikken som følge af snevejret.
- Vi kan se, at der er faldet meget sne på Djursland og ved Randers, men det har ikke givet os nogen problemer overhovedet, siger Peter Hunniche.