Kvindelig bilist i livsfare
Involveret i trafikulykke i Kjellerup
2. jun 2014, kl. 18:46
Mere end 30 dage gammel
En kvindelig bilist er mandag eftermiddag bragt til Aarhus Kommunehospital i kritisk tilstand.
Kvinden var kort før kl. 16 involveret i en ulykke ved krydset Stenrøgelvej og Haugevej i Kjellerup ved Silkeborg.
- Hun kører ud fra ubetinget vigepligt foran en lastbil, som så kører ind i venstre side af bilen, siger vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Jeg kender ikke hendes nuværende tilstand, da hun stadig er ved at blive undersøgt. Men hun er ved bevidsthed, og det var hun ikke, da ambulancen forlod ulykkesstedet, oplyser vagtchefen.
Føreren af lastbilen er ikke kommet til skade ved sammenstødet.