Kvindecirkel spiller trommer i skoven ved fuldmåne
Det handler om fællesskab og om at komme helt ned i kroppen.
De sagte slag på bongotrommen får fødderne rundt om bålet til at tappe rytmisk mod skovbunden.
Kvinderne om bålet giver på skift messende lyde fra sig, der får associationerne til at vandre i retning af en indianerstamme af en art.
Læs også
Vi er til kvindefuldmånecirkel i et skovområde syd for Aarhus, og denne torsdag aften har 16 kvinder trodset kulden og er mødt op.
- Det ser måske lidt mystisk, mærkeligt og hippieagtigt ud, griner Maria Fich Dueholm, der er én af arrangørerne.
- Men det faktisk helt almindelige kvinder med 8-16-jobs, som er samlet her og mødes i skoven under fuldmånen. Det gør vi engang imellem, fordi vi godt kan lide at connecte til jorden og være i naturen og mødes og være sammen.
Ligeværdigt fællesskab
Kvindecirklen blev startet af Pernielle Rønnow, der er doula (en fødselshjælper for kvinder, red.) og hjemmeskoler sine børn.
- Jeg startede det her, fordi jeg selv havde lyst til at have et mere ligeværdigt fællesskab med andre kvinder. Her er vi lige og skaber det hele sammen, forklarer hun.
Kvindecirklen samles om forskellige begivenheder, men fuldmånen har en særlig betydning.
- Månen har en cyklus, og det har kvinden også. Der er en naturlig cyklus i vores krop, som gør, at vi kan føle os meget forbundet med månen. Det er noget naturligt i os, som vi måske har glemt hen ad vejen, forklarer Pernielle Rønnow.
- Der er ikke noget man skal opnå. Det er helt uden for præstation. Der opstår det, der opstår. Man går ind til det med den tillid, der hedder; Vi er dem, vi er og der opstår det, der opstår.
Ned i kroppen
Kvindecirklegruppen er et fællesskab, som blev grundlagt i sommeren 2018 med en Facebookgruppe. Interessen har været stor, og omkring 400 kvinder er siden blevet medlemmer.
Når der er fuldmånecirkel handler det for kvinderne om at komme ned i kroppen. Trommerne, der lyder omkring bålet, er i den forbindelse et vigtigt redskab.
- Trommen gør, at vi kommer ind i hjertet, ind i rytmen, ind i sin krop, ind i sine sanser. Når man snakker om moder jord og spiritualitet, så er det rigtig meget med at komme ned i sin krop, have jordforbindelse og være til stede i hjertet her og nu. Det er det sang, trommer og bål og frisk luft kan. Vi kommer ned i os selv igen, siger Maria Fich Dueholm.
Ikke så meget snak
Fællesskabet er kun for kvinder. Mænd er forment adgang, og det er der en grund til, lyder det.
- Der er et kæmpe behov for at mødes som kvinder og være sammen og dele alle de ting, vi går igennem. Det har man gjort gennem flere 1000 år, men fordi det moderne samfund er blevet meget fragmenteret, så er vi os selv og går alene med os selv, siger Maria Fich Dueholm.
Læs også
Og hvem er så de mange kvinder, som en torsdag aften trækker i det varme tøj for at spille trommer omkring et bål ude i skoven?
- Vi er vildt forskellige kvinder, der er her. Vi laver alle sammen vildt forskellige ting. Vi har egentlig bare det til fælles, at vi er kvinder, og vi gerne vil have noget med hinanden at gøre og connecte på et dybere plan uden så meget snak, siger Pernielle Rønnow.
- For vi snakker faktisk ikke specielt meget her. Der er vi her bare sammen. Snak, det gør man så rigeligt som mennesker på alle andre tidspunkter af ens liv. Vi har mere brug for bare at være her sammen.