Kvinde udsat for tricktyveri: Hvordan skal 20'eren i vognen?

En 70-årig kvinde blev lørdag ifølge politiet udsat for et tricktyveri i Lystrup

Det var her på parkeringspladsen ved SuperBrugsen på Lystrup Centervej i Lystrup, at den 70-årige fik stjålet sine betalingskort fra sin taske, der lå i bilen. Foto: Google Street View

En 70-årig kvinde fik stjålet sine betalingskort under en indkøbstur i SuperBrugsen i Lystrup.

Efter kvinden havde handlet, satte hun varerne og sin taske ind i sin bil for så at gå tilbage for at aflevere indkøbsvognen.

Her blev hun kontaktet af en mand, som ville give hende en 20'er for hendes vogn, hvilket hun afviste. I stedet ville manden nu have hende til at vise, hvordan man kommer penge i vognen, så den kommer fri fra de andre. Kvinden blev mistænksom ved mandens ageren og skyndte sig væk. 

Læs også Kæresten blev afvist: Ung mand slog dørmand

Da hun kom hjem opdagede hun, at hun havde fået stjålet sit dankort og Masterkort fra hendes punge, der havde ligget i tasken i bilen, mens manden havde distraheret hende.

Den 70-årige kunne efterfølgende huske en anden mand, som hun syntes havde haft en mistænkelig adfærd ved kassen, da hun havde købt sine varer.

Læs også Kvinde overført til Rigshospitalet efter brand i Aarhus lørdag

Ifølge Østjyllands Politi beskrives manden ved indkøbsvognene således: Mand, Østeuropæisk af udseende, 30 år, 165 centimeter høj og fedladen af kropsbygning. Han talte engelsk til hende.

Den anden mand, som formodes at have en forbindelse til sagen beskrives på samme måde, dog vurderes han til at være en anelse højere, oplyser Østjyllands Politi.

Tyveriet fandt sted lørdag eftermiddag klokken 14.08. har du oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.