Kvinde truet ved tankstation
Røver spurgte om hjælp til taxa
Hun ville egentlig bare være hjælpsom, men inden hun fik set sig om, blev hun truet med en pistol.
En 17-årig kvinde blev klokken 00.41 udsat for røveriforsøg ved Q8-tankstationen på Ormslevvej i Viby. Kvinden stod udenfor tankstationen, da en mand kom hen til hende og spurgte om hjælp til at ringe efter en taxa.
- Hun synes, der var noget mistænkeligt ved ham. Pludselig trak han en kniv, som han truede hende med. Det fik hende til at løbe og skrige, og hun flygtede ind på tankstationen for at få hjælp til at ringe 112, siger vagtchef Carsten Dahl til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Manden beskrives som 25-30 år gammel, 170-180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han var mørk i huden og var iført sort dynejakke, som gik ned til knæene, og mørke jeans. Han talte engelsk under røveriet.
Hvis man har oplysninger i sagen, kan Østjyllands Politi kontaktes på tlf. 114.