Kvinde sad fastklemt i bil
Alvorligt solouheld øst for Tirstrup. Forbipasserende fandt kvinde fastklemt i sin bil.
27. mar 2007, kl. 08:38
Mere end 30 dage gammel
En forbipasserende fandt her til morgen en 42-årig kvinde fastklemt i sin bil. Der er tilsyneladende tale om et alvorligt solouheld.
Det oplyser vagthavende ved Grenaa Politi. Kvinden kørte galt da hun i en højrekurve mistede herredømmet over sin bil, en Toyota Carina. Kvinden sad så fastklemt, at hun måtte skæres fri inden hun hårdt kvæstet blev kørt til Kommunehospitalet i Århus. Dette skete under ledsagelse af en politieskorte.
Ifølge vagthavende ved Grenaa Politi fandt uheldet sted på Lunbakkevej mellem Tirstrup og Balle på Djursland.
Ulykken skete få kilometer fra kvindens hjem i Balle.