Kvinde ramt af lastbil
Chauffør anholdt og sigtet for spirituskørsel
5. apr 2013, kl. 12:03
Mere end 30 dage gammel
En 49-årig mandlig lastbilchauffør er blevet sigtet for spirituskørsel, efter at han torsdag kørte ind i en kvindelig bilist.
Uheldet skete på Rud Kirkevej mellem Voldum og Ølst. Ifølge Østjyllands Politi kørte den 49-årige chauffør mod syd, da han i et kryds tilsyneladende ikke overholdt sin ubetingede vigepligt.
Lastbilen kørte direkte ind i en personbil, som blev ført af en 39-årig kvinde.
- Der skete ingen personskade. Personbilen fik nogle skrammer, men blev ikke ødelagt, siger politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Efter uheldet blev den 49-årige lastbilchauffør anholdt af politiet.