Kvinde påkørt af narkobilist

27-årig bilist påvirket af alkohol og narko kolliderede med anden bilist

Arkivfoto

Fredag eftermiddag blev en 51-årig kvindelig bilist kørt på skadestuen til undersøgelse, efter en 27-årig mandlig bilist var kørt ind i hende.

Den 27-årige kom kørende på Silkeborgvej i Sporup syd for Hammel, da han pludselig kørte over i modsatte vognbane, hvor han kolliderede med den kvindelige bilist.

- Han blev testet for alkohol og narko, og begge resultater var positive. Så han blev anholdt og taget med til politigården, hvor han fik taget en blodprøve, siger Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.

Derudover viste det sig, at den 27-årige ikke havde førerret til at køre bilen.

Den kvindelige bilist blev behandlet på skadestuen, men hun er uskadt.

Det samme kan ikke siges om kvindens bil. Både den og bilen, som den 27-årige kørte i, har lidt større materiel skade ved kollisionen.