Kvinde overlever jernstang
Efter alt at dømme overlever en 47-årig kvinde mirakuløst at få en lang jernstang igennem hovedet.
22. aug 2005, kl. 13:32
Mere end 30 dage gammel
Et jernhegn blev ved et uheld flået op af heste under et ringridningsstævne på Samsø igår. En meterlang jernstang fra hegnet gik igennem kvindens hovede fra øre til øre og stak 20 centimeter ud på den anden side. Alligevel overlever kvinden.
- Vi trak jernstangen ud af hovedet da hun ankom til sygehuset. Hun har været meget heldig og kommer formentlig ud af det her uden varige mén, siger overlæge Hans Skriver, Århus sygehus, til TV2 / ØSTJYLLAND ved middagstid.
Den 47-årige kvinde ligger fortsat i respirator.