Kvinde omkommet i brand ved Randers
44-årig kvinde vendte tilbage til brændende hus, efter at hun havde alarmeret en nabo.
9. nov 2007, kl. 16:15
Mere end 30 dage gammel
Det var formentlig en elektrisk varmepude, der var årsag til, at en 44-årig kvinde fra Randers fredag brændte inde i sit eget hus. Det oplyser vagthavende ved Østjyllands Politi.
Kvinden gik i første omgang over til en nabo og berettede om branden. Men herefter vendte hun tilbage til sin landejendom, og det kostede hende livet.
Da redningsmandskabet nåede frem, fandt de kvinden liggende død i nærheden af hoveddøren.