Kvinde kørte ud over skrænt
To personer på sygehuset
23. nov 2013, kl. 21:25
Mere end 30 dage gammel
En 23-årig kvinde mistede fredag kontrollen over sin bil og kørte ud over en skrænt ved Ebeltoft.
Ifølge Østjyllands Politi kom den kvindelige bilist kørende ad Dråbyvej, da hun mistede herredømmet over bilen og kørte ned ad skrænten.
Foruden den 23-årige kvinde befandt der sig også en passager i bilen, da kvinden kørte galt.
Begge personer blev efter uheldet kørt til behandling på sygehuset. Der er dog ingen meldinger om, at de skulle være kommet alvorligt til skade.