Kvinde i sygehus-klemme
En kvinde fra Rønde kan ikke få den rygoperation, hun ellers har krav på inden for én måned.
For mere end 13 måneder siden fik Marianne Østergaard Nielsen for første gang konstateret en alvorligt lidelse over lænden. Den betyder, at hun næsten ikke kan rejse sig eller gå.
I første omgang havde det offentlige sundhedsvæsen ikke tid til at operere hende, og derfor blev hun henvist til et privathospital. Men her anså man operationen for så kompliceret, at hun blev sendt tilbage igen. Derefter havnede den tidligere pedel bagerst i ventetids-køen.
- Jeg synes, det er spild af min og samfundets tid og penge, siger Marianne Østergaard Nielsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se og hør hele hendes historie i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND. Det er fra klokken 19.30.