Kvinde fundet død i Horsens Havn
En uidentificeret kvinde blev her til morgen fundet død i havnen i Horsens. Politiet kender ikke dødsårsag.
6. sep 2010, kl. 08:49
Mere end 30 dage gammel
Brandvæsnet i Horsens fik kort før kl. 8 en alarm om, at en kvinde var faldet i havnebassinnet. Kvindens liv stod dog ikke til at redde, da hjælpen kom frem.
Sydøstjyllands Politi kender endnu ikke kvindens identitet, og ved ikke om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.
Politiet arbejder på at fastslå hendes identitet og omstændighederne ved dødsfaldet, oplyser vagtchef Svend Pedersen, Sydøstjyllands Politi.