Kvinde fra Skovby efterlyses

Politiet i Århus efterlyser en 68 årig kvinde fra Skovby ved Galten. Kvinden er ikke set siden i går.

Den 68 årige Margit Ørbæk fra Skovby ved Galten efterlyses af Århus Politi.

Kvinden forlod sit hjem lørdag morgen klokken 8.00. Hun fortalte sin søn at hun ville cykle en tur.  Hun blev sidst set på Præstbrovej i Herskind, kørende på sin grønne cykel.

Hun er 160 cm. høj, almindelig af bygning, har kortklippet gråsprængt hår og bar mørkeblå bukser og en T-shirt.

Henvendelser i sagen gives til Århus Politi på telefonnummer 87311448.